Pocket Rogues: Ultimate

Analyse af Appwesome

Jeg går til Pocket Rogues: Ultimate som et spil til de små pauser, der let bliver længere, end jeg havde tænkt mig. Det er et actionrollespil med roguelike-opbygning: jeg tager ind i en dungeon, reagerer på det, der møder mig, og må leve med, at en ny tur ikke nødvendigvis ligner den forrige. Den blanding passer godt til korte forsøg, men den kræver også, at jeg accepterer tilbageslag som en del af fornøjelsen.

Det aktuelle spil og dets rammer

Spillet er udviklet af EtherGaming og hører hjemme blandt de mobile rollespil, hvor kamp og udforskning fylder mere end lange dialoger. Det koster 30,00 kr. at hente, har køb i appen fra 19,00 kr. til 365,00 kr., hvis betalingen går gennem Play, og er mærket PEGI 12. Det er en nyttig forskel at have i baghovedet: købsprisen er ikke hele betalingsbilledet, så jeg ville på forhånd beslutte, om jeg vil holde mig til grundspillet.

På Android kræves mindst version 6.0, og den aktuelle udgave er 1.38.2. Spillet har været tilgængeligt siden 16. oktober 2017; det fortæller mig, at dette ikke er en helt ny udgivelse, men ikke i sig selv, hvor ofte eller på hvilken måde det er blevet ændret. Den gennemsnitlige bedømmelse er 4,5 ud af 5 fra omkring 17.000 bedømmelser, og det er installeret over 100.000 gange. Jeg ser det som tegn på, at mange har fundet noget at vende tilbage til, ikke som garanti for, at styringen eller tempoet passer til alle.

Når jeg vurderer, om et mobilspil er værd at beholde, spørger jeg også, om det kan fungere uden en lang, ubrudt spilsession. Her er den tilfældige dungeonstruktur en fordel: jeg kan tage en tur, se hvor langt jeg kommer og lægge mobilen væk, når en pause slutter. Men jeg ville ikke vælge det, hvis jeg kun vil have afslappet, automatisk kamp eller et eventyr, der fortæller én fast historie fra start til slut.

En dybdegående spiloplevelse

Først og fremmest, lad os tale om, hvad der gør Pocket Rogues: Ultimate så unikt. Spillet er designet som en klassisk rogue-like dungeon crawler, hvor ingen to spiloplevelser er ens. Hver gang du træder ind i dungeonens dyb, bliver du mødt af nye udfordringer, hvilket gør hver session til en frisk og uforudsigelig oplevelse.

Grafikken er måske ikke hypermoderne, men spillet kompenserer for dette med sin retro-stil, der giver en nostalgisk følelse. Jeg elsker, hvordan udviklerne har formået at skabe en atmosfære, der minder mig om de gode gamle dage med pixelkunst og simple animationer.

Kamp og strategi

Kampene i spillet er både intense og strategiske. Du kan vælge mellem forskellige klasser, hver med deres egne unikke evner og styrker. Dette tilføjer en ekstra dimension af strategi, da du skal vælge den rigtige klasse til at tackle de forskellige fjender og udfordringer, du står overfor.

Det bedste ved Pocket Rogues er, at det tvinger dig til at tænke hurtigt og handle endnu hurtigere. Jeg fandt mig selv i konstant at skulle justere mine strategier i realtid, hvilket til tider kan være en udfordring, men også utroligt tilfredsstillende, når du endelig overvinder en stærk modstander.

At lære af hver tur

Jeg får mest ud af kampene, når jeg ikke behandler en tur som et kapløb om at komme så langt ned som muligt. Jeg prøver i stedet at lægge mærke til, hvad der konkret gik galt: om jeg gik for tæt på en modstander, brugte min figurs evner på et dårligt tidspunkt eller fortsatte, selv om situationen allerede var risikabel. Den slags små observationer gør næste forsøg mere bevidst, også når dungeonens indhold ændrer sig.

Et praktisk greb er at skifte klasse, når jeg mærker, at jeg gentager den samme fejl. Det handler ikke nødvendigvis om at finde én bedste figur, men om at opdage, hvilken spillestil der hjælper mig med at holde overblik. Hvis jeg spiller på en lille skærm eller i en travl pause, vælger jeg hellere en tilgang, jeg kan styre sikkert, end at satse på en kompliceret plan, jeg ikke kan udføre under pres.

Progression og belønninger

Ingen rogue-like ville være komplet uden et solidt progressionssystem, og Pocket Rogues: Ultimate skuffer ikke. Efter hver session kan du bruge de optjente ressourcer til at opgradere din base og forbedre dine karakterers evner. Dette tilføjer en meningsfuld følelse af progression, der gør det umuligt at lægge spillet fra sig.

Jeg blev især fanget af, hvordan spillet belønner dig for at tage risici. Jo dybere du går ind i dungeons, jo større bliver belønningerne. Det er den slags mekanik, der får dig til at sige "bare én runde til", selv når klokken nærmer sig midnat.

En god rytme for korte og lange pauser

Til hverdag fungerer spillet bedst for mig, når jeg sætter en tydelig ramme for en session. På vej hjem eller mens jeg venter på, at kaffen bliver klar, kan jeg tage en tur uden at skulle huske en kompliceret historie. Hvis jeg har mere tid, giver det mening at blive ved og undersøge, om jeg kan nå længere. Den samme risikomekanik, der gør længere ture spændende, gør det dog også let at miste tidsfornemmelsen; jeg ville ikke starte en ny runde lige før jeg skal videre.

Det er også værd at tænke over, hvad du forventer af progressionen. Ressourcer efter en tur giver en følelse af, at indsatsen kan føre til forbedringer, men det betyder ikke, at alle nederlag føles lige tilfredsstillende. Hvis du helst vil have en jævn, forudsigelig styrkekurve, kan gentagne forsøg og skiftende udfald føles mere ujævne end i et traditionelt rollespil, hvor historien fører dig støt fremad.

Hvad det gør anderledes end andre mobilrollespil

Sammenlignet med mange mobilrollespil, der lægger vægt på en lang kampagne, samling af figurer eller gentagne automatiske kampe, er styrken her den aktive dungeon-tur. Jeg skal selv følge med og reagere, og det gør oplevelsen mere direkte end spil, hvor jeg primært planlægger holdet mellem kampene. Til gengæld er det ikke mit valg, hvis jeg vil have en rolig fortælling, en stor verden at vandre rundt i uden pres eller en kamp, der næsten spiller sig selv.

Det adskiller sig også fra roguelikes, der bruger meget tekst eller gør hver tur til en række valg på menuer. Her er den umiddelbare action og de hurtige beslutninger en større del af følelsen. Det er en fordel, hvis du vil kunne mærke dine reaktioner i kamp, men en ulempe, hvis du foretrækker at læse dig frem til den optimale løsning i dit eget tempo.

Betaling, forventninger og hvem det passer til

Jeg ville betragte prisen på 30,00 kr. som adgang til spillet og se køb i appen som et separat valg, ikke som noget jeg behøver at beslutte på forhånd. Når køb kan koste fra 19,00 kr. til 365,00 kr. via Play, er det fornuftigt at tjekke betalingsindstillingerne og sætte en grænse, især hvis børn også bruger enheden. PEGI 12 er relevant for familier, men aldersmærkningen bør stadig ses sammen med barnets egen tolerance for kamp og udfordringer.

Jeg synes, det passer bedst til spillere, der kan lide at lære gennem gentagne forsøg, og som ikke bliver irriterede over, at en tur kan ende før forventet. Hvis du derimod vil have en helt gratis oplevelse uden ekstra købsmuligheder, en langsom taktisk kamp eller en tydelig, lineær fortælling, ville jeg sammenligne med andre rollespil, før jeg betaler. Det er et spørgsmål om spillestil snarere end om, at den ene type nødvendigvis er bedre.

Multiplayer og fællesskab

En anden fremragende funktion ved Pocket Rogues: Ultimate er dens multiplayer-komponent. At kunne spille med venner eller andre spillere fra hele verden tilføjer en ny dimension af sjov og samarbejde. Det er en fantastisk følelse at arbejde sammen for at nedkæmpe en svær boss eller udforske de dybere dele af dungeons.

Fællesskabet omkring spillet er også værd at nævne. Der er en aktiv spillerbase, der altid er klar til at dele tips og tricks eller bare diskutere de bedste strategier. Det føles som om, du er en del af noget større, og det gør oplevelsen endnu mere engagerende.

Hvad jeg ville undersøge før jeg går i gang

Hvis du især vil spille sammen med andre, ville jeg først afklare, hvordan multiplayer passer til den måde, du og dine venner spiller på, og om I typisk har tid til at koordinere. Samarbejde kan gøre en svær udfordring sjovere, men det ændrer også rytmen: en hurtig solotur er lettere at passe ind mellem dagens gøremål end en session, hvor andre skal være klar samtidig. Jeg ville derfor se multiplayer som en ekstra grund til at vende tilbage, ikke som det eneste argument for at købe spillet.

Et andet spørgsmål er, om det kan være dit primære spil. Det afhænger af, hvor meget du holder af at gentage en grundlæggende løkke med nye udfald. Jeg kan godt bruge det som et fast spil, når jeg vil have action uden at skulle følge en lang fortælling, men hvis jeg efter nogle ture savner større variation i den måde, jeg spiller på, ville jeg skifte mellem det og et mere historieorienteret rollespil i stedet for at presse det til at dække begge behov.

Versionen i dag og det, man kan forvente

Den aktuelle version er 1.38.2, mens udgivelsen går tilbage til 16. oktober 2017. Det giver en konkret ramme for, hvilken udgave man møder nu, men jeg ville ikke udlede bestemte ændringer eller fremtidige planer alene ud fra versionsnummeret. For eksisterende spillere er det mest nyttige at vurdere den nuværende udgave på dens faktiske spilfølelse: om kampene stadig er tilfredsstillende, om progressionen giver lyst til flere ture, og om eventuelle køb passer til ens egne grænser.

Hvis du allerede spiller, kan et versionsskifte være en anledning til at se, om dine foretrukne klasser og vaner stadig fungerer for dig, frem for at antage, at en bestemt strategi er blevet ændret. Nye spillere kan tilsvarende tage udgangspunkt i den nuværende udgave og lære mekanikkerne gradvist. Jeg ville især holde øje med, om den aktive kamp fortsat føles fair på den skærm og med den berøringsstyring, jeg selv bruger; det er en mere praktisk målestok end at forvente en bestemt type opdatering.

Mit endelige indtryk

Alt i alt har Pocket Rogues: Ultimate formået at levere en dyb og tilfredsstillende gamingoplevelse. Det kombinerer retrocharme med moderne rogue-like mekanikker på en måde, der gør det både tilgængeligt og udfordrende. Hvis du er fan af dungeon crawlers eller bare leder efter noget nyt at prøve, så kan jeg varmt anbefale at give dette spil en chance. Hvem ved? Måske bliver du lige så opslugt af det som jeg er blevet.

Min anbefaling er dog betinget af, at du faktisk nyder gentagelser, hurtige kampe og den lille spænding ved at beslutte, om du skal fortsætte eller stoppe. Jeg ville købe det for den aktive dungeon-action og muligheden for at vende tilbage efter en kort pause, ikke for en garanteret lineær rejse eller en helt afslappet oplevelse. Hvis det lyder som din slags rollespil, er det et godt bud; hvis ikke, er et mere historiedrevet eller langsommere alternativ sandsynligvis et bedre match.